Varemærket »Technical Merino« var ikke blot en deskriptiv betegnelse

Sø- og Handelsretten afsagde den 10. januar 2024 kendelse i sagen BS-33943/2023-SHR mellem Herning Fabrics A/S (»Herning Fabrics«) over for OPUS ONE A/S og Geoff Anderson Danmark ApS (»Opus One«). Tvisten i sagen, der var en begæring om forbud og påbud, var, hvorvidt Opus Ones brug af betegnelsen »Technical Merino« for beklædningsgenstande udgjorde en krænkelse af Herning Fabrics EU-varemærkerettigheder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (»varemærkeforordningen«) artikel 42, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra c og d.

Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til gyldigheden af Herning Fabrics registrerede EU-varemærke »Technical Merino«, og om Opus Ones anvendelse af betegnelsen »Technical Merino« udgjorde en overtrædelse af varemærkerettighederne grundet forvekslingsrisiko, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Sø- og Handelsretten fandt indledningsvist, at der var en formodning for, at Herning Fabrics havde en gyldig varemærkeret, idet registreringen af figurmærket Technical Merino var sket efter EUIPOs prøvelse af, om varemærket var udelukket fra registrering på grund af beskrivende angivelser. Retten fandt desuden, at Opus One ikke havde løftet bevisbyrden for, at varemærket »Technical Marino« var deskriptiv og dermed ugyldig. Retten fandt heller ikke, at rettighederne var fortabt på grund af manglende reel brug, jf. varemærkeforordningens artikel 18.

Retten fandt herefter, at de Opus Ones brug af betegnelsen »Technical Merino« sandsynligvis udgjorde en krænkelse af sagsøgers varemærkerettigheder, da det skabte forvekslingsrisiko blandt forbrugerne.

På den baggrund besluttede Sø- og Handelsretten at meddele det anmodede forbud og påbud.

Læs kendelsen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-33943-2023-SHR.pdf

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Copenhagen Cartel for overtrædelse af vildledningsforbuddet

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste i en pressemeddelelse d. 18. januar 2024, at den havde politianmeldt Copenhagen Cartel, for at have markedsført sine produkter med udsagn, der gav forbrugerne indtrykket af, at deres produkter var fremstillet af genanvendte fiskenet og plastisk fra havet i et større omfang, end hvad virksomheden kunne dokumentere.

Virksomheden havde i deres markedsføring brugt udsagn som: »Made from ocean waste« og »Saving the ocean one product at a time«. Dog kunne virksomheden kun dokumentere, at en lille del af deres materiale stammer fra fiskenet og andet plastik, der specifikt er hevet op af havet. Virksomhedens udsagn var i strid med lovbekendtgørelse nr. 866 af 15 juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) § 13, om en virksomhed skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de udsagn, som Copenhagen Cartel havde benyttet i sin markedsføring, var egnede til at give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter udelukkende eller hovedsageligt består af genanvendt plastisk fra havet, og at produkterne bidrog til at redde havet i større omfang, end det reelt var tilfældet.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse ophørte Copenhagen Cartel med at anvende en del af de påtalte udsagn og deres tidligere markedsføring af udsagnene er blevet fjernet fra alle virksomhedens platforme.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240118-forbrugerombudsmanden-politianmelder-copenhagen-cartel-for-overtraedelse-af-vildledningsforbuddet/

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at DCC Energi A/S ikke havde dokumenteret CO2-kompensation tilstrækkeligt

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) har i en sag om CO2-kompensation vurderet, at virksomheden der tilbød CO2-kompensationen ikke havde dokumenteret kompensationen tilstrækkeligt, hvilket var i strid med dokumentationskravet og vildledningsforbuddet i lovbekendt­gørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«). Dette oplyste Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse dateret 24. januar 2024.

På Shell-tankstationer, der drives af DCC Energi A/S under licens, kunne kunder vælge at betale ekstra for brændstof, således at de ekstra penge blev brugt til CO2-kompensation gennem støtte til skovbevarelsesprojekter, hvorved skovrydning blev undgået. Kompensationen kunne også opnås ved brug af Shell Card, der ligeledes drives af DCC Energi A/S. Markedsføringen var ifølge Forbrugerombudsmanden egnet til at give forbrugerne det indtryk, at tilvalg af CO2-kompensation kunne kompensere CO2-udledningen fra deres brændstofforbrug.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at dokumentationen sandsynliggjorde, at skovrydning ville finde sted, hvis skovområderne ikke blev støttet af skovbevarelsesprojekterne. Dog fandt Forbrugerombudsmanden ikke, at skovrydning faktisk ville finde sted, hvis skovområderne ikke blev støttet af skovbevarelsesprojekterne. Derfor fandt Forbrugerombudsmanden, at dokumentationskravet i den danske markedsføringslovs § 13 ikke var opfyldt. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen var egnet til at vildlede forbrugerne om CO2-kompensationens klimaeffekt, hvilket var i strid med vildledningsforbuddet i den danske markedsføringslovs § 5 og § 6, jf. § 8.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240124-ikke-tilstraekkeligt-at-sandsynliggoere-rigtigheden-af-co2-kompensation/

Forbrugerombudsmanden opdaterer deres vejledning om markedsføring for børn og unge

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) oplyste den 1. februar 2024 i en pressemeddelelse, at Forbrugerombudsmanden har opdateret sin vejledning omkring de regler, der gælder for markedsføring for børn og unge under 18 år. Disse regler er en del af lovbekendtgørelse nr. 866 af 15 juni 2022’s (»den danske markedsføringslov«) og er designet til at beskytte de unge forbrugere mod skadelige påvirkninger.

Den opdaterede vejledning indeholder eksempler fra danske domme, lovbemærkninger og vejledning fra EU-Kommissionen om urimelig handelspraksis.

Ved markedsføring rettet mod børn og unge anbefaler Forbrugerombudsmanden, at reklamer klart markeres med »REKLAME« i starten af et opslag. Desuden fremgår det af den opdaterede vejledning, at sådan markedsføring ikke må opfordre til vold, indeholde omtale af rusmidler eller uegnede produkter, udføres på profiler, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn under 15 år, anvende børn i markedsføring på sociale medier uden for en naturlig sammenhæng, eller direkte opfordre børn til køb eller til at overtale deres forældre til at købe et produkt.

Det er desuden klargjort, hvornår influenter anses for erhvervsdrivende og dermed skal overholde den danske markedsføringslov, og hvad der ikke anses for tilstrækkelig reklamemarkering.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/24020201-forbrugerombudsmanden-saetter-fokus-paa-boern-unge-og-sociale-medier/

Betegnelsen »Kokkedal Slot Copenhagen« udgjorde en forvekslingsrisiko med varemærket »Kokkedal Slot«

Sø- og Handelsretten afsagde den 9. februar 2024 dom i sagen BS-10686/2017-SHR mellem Kokkedal Slot v/Ann Vibeke Lokdam (»Kokkedal Slot«) over for Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS (»Slots­hotellet«). Sagen angik, om Slots­hotellet havde krænket Kokkedal Slots varemærkerettigheder til betegnelsen »Kokkedal Slot« ved at anvende betegnelsen »Kokkedal Slot Copenhagen«, jf. lovbekendtgørelse 2019-01-29 nr. 88 (»den danske varemærkelov«) § 4, stk. 2, nr. 2.

Kokkedal Slot nedlagde påstand om, at Slotshotellet ikke var berettiget til erhvervsmæssig brug af kendetegnet »Kokkedal Slot« i forbindelse med deres virksomhed, der omfattede tilvejebringelse af mad og drikke samt indkvartering og forskellige former for arrangementer.

Sø- og Handelsretten fandt indledningsvist, at anvendelsen af betegnelsen »Kokkedal Slot Copenhagen« udgjorde en krænkelse af varemærket »Kokkedal Slot«, jf. den danske varemærkelovs § 4, stk. 2, nr. 2. Retten lagde særlig vægt på forvekslingsrisikoen mellem de to betegnelser, idet begge parter opererede inden for samme branche og geografisk område, hvilket kunne føre til forvirring blandt forbrugerne. Dette blev ligeledes anset for at være i strid med god markedsføringsskik, jf. lovbekendtgørelse 2022-06-15 nr. 866 om markedsføring (»den danske markedsføringslov«) §§ 3 og 22, jf. tillige lovbekendtgørelse 2023-09-01 nr. 1168 om aktie- og anpartsselskaber (»den danske selskabslov«) § 2, stk. 2, og lov 2014-02-26 nr. 164om internetdomæner (»den danske domæne­lovs«) § 25.

På den baggrund blev Slotshotellet pålagt at anerkende, at de ikke havde ret til erhvervsmæssig brug af kendetegnet »Kokkedal Slot«, at tilbagekalde og destruere markedsføringsmaterialet og at betale Kokkedal slot erstatning.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_-_BS-10686-2017-SHR.pdf

Sag om krænkelse af gummiklodser til brug for håndtering og transport af vindmøllekomponenter ender med frifindelse

Sø- og Handelsretten afsagde den 16. februar 2024 kendelse i sag BS-49516/2023-SHR mellem Dansk Gummi Industri A/S (»DGI«) og A.A.G. Aalborg Gummivarefabrik A/S (»AAG«).

Tvisten i sagen angik, hvorvidt det var godtgjort eller sandsynliggjort, at AAG’ gummiklods krænkede DGI’s rettigheder baseret på to EU-designregistreringer.

DGI påstod, at AAG havde krænket DGI’s rettigheder efter Forordning (EF) nr. 6 /2002 af 12. december 2001 (»designforordningen«), og nedlagde påstand om forbud mod fremstilling, markedsføring og salg af produktet.

Sø- og Handelsretten fandt, at DGI’s registrerede design bar stærkt præg af at være funktionelt bestemt, hvorfor beskyttelsesomfanget var snævert.

Derudover fandt retten, at det havde formodningen for sig, at DGI havde en gyldig EU-designrettighed, jf. designforordningens artikel 85, uanset at EUIPO’s afgørelse herom var påklaget og under behandling.

Sø- og Handelsretten fandt desuden, at AAG’s produkt gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk end DGI’s designregistreringer, da der forelå visuelle forskelle imellem de to produkter. Dermed fandt retten, at DGI ikke havde sandsynliggjort, at AAG’s produkt krænkede DGI’s EU-registrerede produkt, jf. designforordningens artikel 10, og at betingelserne for at nedlægge forbud derfor ikke var opfyldt, jf. lovbekendt­gørelse nr. 250 af 4. marts 2024 (»den danske retsplejelov«) § 413, nr. 1.

På denne baggrund gav Sø- og Handelsretten ikke DGI medhold i deres påstand om forbud mod salg mv. i Danmark.

Læs kendelsen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_BS-49516-2023-SHR.pdf

Forbrugerombudsmanden slår ned på forsikringsselskabs vildledende og aggressive markedsføring

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) traf den 19. februar 2024 afgørelse i en sag med sagsnummer 22/08714 om et forsikringsselskabs markedsføring.

Forbrugerombudsmanden fandt, at forsikringsselskabet havde overtrådt lovbekendtgørelse nr. 866 af 15 juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) bestemmelser ved at anvende vildledende og aggressiv handelspraksis til indhentning af samtykke til markedsføring. Selskabet præsenterede forbrugere, der loggede ind på dets hjemmeside, for en mulighed for at samtykke til at modtage elektronisk markedsføring. Hvis en forbruger valgte »nej«, fremkom en advarsel, der gav indtryk af, at fravalg af markedsføring ville medføre dårligere rådgivning, hvilket ikke var sandt. Dette samtykkeflow blev af Forbrugerombudsmanden vurderet som vildledende og i strid med den danske markedsføringslovs § 5 og § 6, da det fejlagtigt antydede, at optimal rådgivning kun var mulig ved samtykke til markedsføring.

Desuden anså Forbrugerombudsmanden fremgangsmåden for at udgøre en aggressiv handelspraksis, jf. den danske markedsføringslov § 7, da den begrænsede forbrugernes evne til at træffe en informeret beslutning. Forbrugerombudsmanden konkluderede, at samtykket ikke var frivilligt, utvetydigt, informeret og specificeret, og derfor ikke gyldigt ifølge § 2, stk. 14 i den danske markedsføringslov.

Som følge af Forbrugerombudsmandens henvendelse foretog forsikringsselskabet en ændring af det pågældende samtykkeflow og påbegyndte sletning af samtykker indhentet under den ulovlige praksis.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelsen her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/sager/markedsfoeringsloven/samtykke-til-markedsfoering-var-ugyldigt-da-samtykket-blev-indhentet-ved-vildledende-og-aggressiv-handelspraksis-og-derfor-ikke-var-frivilligt/

Østre Landsret træffer afgørelse i sag mellem Nord-Smil og Godt Smil om krænkelse af varemærket GODT SMIL

Østre Landsret afsagde den 22. februar 2024 dom i sag BS-24799/2023-OLR mellem Godt Smil Holding ApS (»Godt Smil«) og Tandlægerne Nord-Smil.dk Randers I/S, Tandlægerne Nord-Smil.dk Aarhus ApS og Tandlægerne Nord-Smil.dk Aalborg I/S (»Nord-Smil«). Tvisten drejede sig om, hvorvidt Nord-Smil havde krænket varemærket GODT SMIL ved at anvende denne ordkombination i sin markedsføring, herunder som Google Ads-søgeord. Sø- og Handelsretten havde i første instans givet Godt Smil medhold i krænkelsesspørgsmålet.

Spørgsmålet for landsretten angik navnlig, hvorvidt varemærket GODT SMIL var velkendt og dermed omfattet af den udvidede varemærkebeskyttelse i den danske lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019 (»den danske varemærkelov«) § 4, stk. 2, nr. 3.

Landsretten fandt, at Godt Smil efter bevisførelsen havde godtgjort, at varemærket var velkendt på tidspunktet for Nord-Smils anvendelse af varemærket. Landsretten lagde vægt på Godt Smils investering i markedsføring samt selskabets generelle markedsføringsstrategi. Herudover lagde landsretten vægt på en due diligence rapport, som på tidspunktet for undersøgelsen belyste at 39% af de adspurgte havde kendskab til Godt Smil, og 10% benyttede sig af en tandlæge fra Godt Smil. Landsretten vurderede, at GODT SMIL således var velkendt på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten samt på tidspunktet for Nord-Smils brug af varemærket i sin annoncering.

Landsretten tilkendte herefter Godt Smil en erstatning på 250.000 kr.

Læs dommen her: https://domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2024/2/ankedom-om-kraenkelse-af-varemaerket-godt-smil/

Emballagerne for Amerena Kirsebær produkter var væsentligt forskellige

Sø- og Handelsretten afsagde den 29. februar 2024 dom i sag BS-10372/2023-SHR mellem den italienske fødevareproducent Fabbri 1905 s.p.a (»Fabbri«) og den danske virksomhed Zelected Foods ApS (»Zelected«), der sælger en bred palet af forskellige fødevarer.

Tvisten i sagen angik, hvorvidt Zelected krænkede Fabbris rettigheder efter lovbekendtgørelse nr. 2023 af 20. august 2023 (»den danske ophavsretslov«) og lovbekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 2017 (»den danske markedsføringslov«) ved at sælge og markedsføre et Amarena kirsebærprodukt i en emballage, der ifølge Fabbri udgjorde en krænkelse af Fabbris rettigheder.

Fabbri’s Amarena kirsebær emballage var kendetegnet ved dens krukkelignende form med blå dekorative elementer på en hvid baggrund, der gav et klassisk udtryk.

Sø- og Handelsretten fandt indledningsvist, at Fabbris produkter og brand besidder et sådant særpræg og en sådan position på det danske marked, at det beskyttes efter § 3 om godmarkedsføringsskik i den danske markedsføringslov.

Vedrørende produkternes visuelle sammenlignelighed fandt Retten, at de to emballager fremstod forskelligartede hvad angik formen, låget og mønsteret. Selvom begge grundmønstre tog udgangspunkt i en klassisk italiensk »faenza-stil«, mente retten at der var væsentlige forskelle på mønstrenes farvetone, placering og størrelse.

Sø- og Handelsretten kom efter en samlet vurdering frem til, at de to emballager adskilte sig i en ikke ubetydelig grad. Der forelå således ikke nogen krænkelse af Fabbris ophavs- og markedsføringsret, og Zelected blev som følge heraf frikendt.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-10372-2023-SHR.pdf

Vestre Landsret træffer afgørelse i sag om greenwashing af produkter med svinekød

Vestre Landsret afsagde den 1. marts 2024 dom i sag BS-472/2022-VLR mellem Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark og Danish Crown A/S (»Danish Crown«). Tvisten drejede sig om, hvorvidt Danish Crown havde overtrådt lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) § 5 om vildledende markedsføring ved at bruge udtrykkende »Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror« og »Klimakontrolleret gris« i deres markedsføring og på deres produkter.

I forhold til udtrykket »Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror« fandt landsretten, at der ikke var tale om en vildledelse i den danske markedsføringslovs § 5’s forstand. Landsretten lagde vægt på, at indholdet var tilstrækkelig underbygget ved undersøgelser om CO2-udledning og forbrugere, samt anvendelsen af lignende relative udtryk anvendt i en relevant vejledning.

I forhold til udtrykket »Klimakontrolleret gris« fandt landsretten at Danish Crown ved brugen af dette udtryk havde overtrådt den danske markedsføringslovs § 5 idet det gav forbrugeren et indtryk af, at Danish Crowns produkter var underlagt en vis kvalitativ miljøkontrol og udtrykket derved svarede til et autoriseret miljømærke, som der imidlertid ikke forelå dokumentation for. Landsretten fandt dog, at udtrykket ikke kunne forbydes generelt i al fremtidig markedsføring, da udtrykket var for bredt.

Læs dommen her: https://domstol.dk/vestrelandsret/aktuelt/2024/3/dom-i-sag-om-greenwashing/

Sø- og Handelsretten træffer afgørelse i sag om retten til at markedsføre og gøre anden erhvervsmæssig brug af børnemøbelprodukter

Sø- og Handelsretten afsagde d. 8. marts 2024 kendelse i sag BS-38318/2021-SHR mellem by KlipKlap ApS (»KlipKlap«) og Pandorakitchen ApS (»Pandorakitchen«). Tvisten drejede sig om, hvorvidt Pandorakitchens markedsføring og salg af en børnestol, en børnesofa og nogle foldemadrasserfoldemadras udgjorde ulovlig produktefterligning af KlipKlaps produkter.

Det centrale spørgsmål var om Pandorakitchens markedsføring og salg tilsidesatte lovbekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 2017 (»den danske markedsføringslov«) bestemmelser om god skik og nærgående produktefterligninger, jf. § 3, stk. 1, jf. § 20 og § 5, stk. 2, nr. 10.

KlipKlap gjorde gældende, at deres produkter havde opnået markedsføringsretlig beskyttelse ved, at produkterne havde særpræg og markedsposition som følge af KlipKlaps betydelige markedsføring. De hævdede, at Pandorakitchens produkter, grundet samme skumfyld og næsten identiske dimension, havde det samme helhedsindtryk. KlipKlap gjorde dertil gældende, at Pandorakitchens produkter var frembragt med kendskab til og viden om KlipKlaps produkter.

Retten fastslog, at KlipKlap havde opnået et sådan udtryksmæssigt særpræg at produkterne nød markedsføringsretlig beskyttelse imod meget nærgående efterligninger. Retten lagde vægt på de designelementer, der gav KlipKlaps produkter udtryksmæssigt særpræg, såsom materialekvalitet, syningsteknik, knapper, form og produktlabels. Retten lagde herefter afgørende vægt på, at disse designelementer, ikke kunne genfindes i Pandorakitchens produkter, som fremstod mere neutrale. På den baggrund og sammenlagt med øvrige detailforskelle af betydningen for det visuelle udtryk, kom frem til, at der ikke forelå en krænkende produktefterligning. Sagen er anket til Vestre Landsret den 22. marts 2024.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-38318-2021-SHR.pdf

Forbrugerombudsmanden understreger, at der er forskel på genbrugs- og genanvendt plast

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) havde den 8. marts 2024 i en pressemeddelelse udtalt sig om markedsføringen af produkter fra Aqua d’Or Mineral Water A/S og påpegede, at markedsføring af produkter med påstande om anvendelse af genbrugsplast, når det faktisk drejede sig om genanvendt plast, er potentielt vildledende for forbrugerne. Denne vurdering resulterede i en indskærpelse af vildledningsforbuddet i lovbekendtgørelse nr. 866 af 15 juni 2022 (»den danske markedsføringslov«) over for Aqua d’Or.

Den vildledende markedsføring fandt sted på flaskernes emballage og virksomhedens hjemmeside. Forbrugerombudsmanden konkluderede, at markedsføringen var vildledende, da den gav indtryk af, at flaskerne var blevet skyllet eller rengjort og derefter genbrugt. Denne markedsføring kunne føre til et vildledende indtryk af flaskernes miljøpåvirkning, da flasker lavet af genanvendt plastik har en højere miljøbelastning end flasker lavet af genbrugt plastik.

Forbrugerombudsmanden konkluderede at Aqua d’Or’s markedsføring var i strid med den danske markedsføringslovs § 5, som forbyder vildledende markedsføring, sammenholdt med § 8 der fastslår, at vildledning kan påvirke forbrugerens beslutning. Derudover kræver den danske markedsføringslovs § 13, at virksomheder kan dokumentere faktuelle påstande i deres markedsføring.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/202403-08-der-er-forskel-paa-genbrugs-og-genanvendt-plast/

Sø- og Handelsretten træffer afgørelse om den territoriale udstrækning af sanktioner efter varemærkeforordningen

Sø- og Handelsretten afsagde den 14. marts 2024 kendelse i sag BS-38012/2021-SHR mellem Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp over for EPC Alternative Source (»EPC«) og Forza Fighting Gear BV (»Forza«).

Tvisten i hovedsagen angik varemærkekrænkelser. Dog vedrørte kendelsen alene Sø- og Handelsrettens stedlige kompetence til at pålægge sanktioner i form af påbud og forbud med virkning for hele EU’s område i henhold til Forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2014 om EU-varemærker (»varemærkeforordningen«) og Forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 (»doms­for­ordningen«), idet dette spørgsmål var udskilt til særskilt afgørelse.

Sagsøgerne påstod, at Sø- og Handelsretten var kompetent til at påkende deres påstande om virkning for hele EU-territoriet med henvisning til domsforordningens artikel 25-26 samt varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4. Domsforordningens bestemmelser angår aftaler om værneting og domstolenes kompetence i en medlemsstat, hvortil varemærkeforordningen i nævnte artikel netop med henvisning til disse bestemmelser hjemler en fravigelse af det ellers efter denne forordning gældende bopælskrav ved anlæg af søgsmål.

Sø- og handelsretten fandt, at Domsforordningens artikel 25 og 26 ikke fandt anvendelse i sagen, da Sports Group Denmark ubestridt var indehaver af to EU-varemærker, der blev påberåbt krænket af sagsøgerne.

Derudover fandt retten, at varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, litra b, ikke fandt anvendelse i sagen, da der ikke var indgået en værnetingsaftale mellem parterne, og eftersom EPC og Forzas advokat kun var mødt for at bestride Sø- og Handelsrettens kompetence.

Sø- og Handelsretten fandt desuden, at selvom retten ville have kompetence i medfør af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, ville rettens kompetence være begrænset til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for begået i Danmark, jf. varemærkeforordningens artikel 126, stk. 2.

På denne baggrund afviste Sø- og Handelsretten sagsøgers principale påstande om forbud i hele EU.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Kendelse_om_sags%C3%B8gers_principale_p%C3%A5stande__BS-38012-2021-SHR.pdf?rev1

Forbrugerombudsmanden indskærper regler vedrørende onlineplatformes ansvar for bæredygtighedsudsagn

Den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) indskærpede den 19. marts 2024 i en pressemeddelelse, at onlineplatforme er ansvarlige for de bæredygtighedsudsagn, der anvendes i markedsføringen på deres platforme. Dette ansvar opstår, når onlineplatformene aktivt bidrager til at fremme salget af produkter, som fejlagtigt er betegnet som bæredygtige af virksomhederne på platformene. Forbrugerombudsmandens vurdering er baseret på to sager vedrørende onlineplatformene Miinto A/S og Stylepit.com A/S.

Forbrugerombudsmanden konstaterede, at begge platforme havde spillet en aktiv rolle i markedsføringen og salget af disse produkter ved at optimere og fremme produkter, hvoraf nogle var fejlagtigt markedsført som bæredygtige. Dette betød, at platformene ikke kunne benytte sig af lovgivningens mulighed for ansvarsfritagelse, som ellers var gældende for platforme, der udelukkende havde en passiv rolle i formidlingen af information.

Forbrugerombudsmanden fremhævede, at begge platforme ikke kun havde markedsført produkter med besparelsesudsagn, som opfordrede forbrugerne til hurtige købsbeslutninger, men også havde anvendt konkurrencer og rabatkoder til at tiltrække kunder. Desuden var visse produkter markedsført med bæredygtighedsudsagn, både i produkttitler og -beskrivelser, uden at platformene efterfølgende havde kunnet dokumentere disse udsagns rigtighed.

Forbrugerombudsmandens samlede vurdering var, at Miinto og Stylepit ikke havde opfyldt dokumentationskravet i lovbekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 2017 (»den danske markedsføringslov«) § 13, hvilket havde resulteret i vildledning af forbrugerne.

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20240319-onlineplatforme-er-ansvarlige-for-baeredygtighedsudsagn/

Østre Landsret afsiger dom i sag mellem Resurs Bank og Finanstilsynet samt Forbrugerombudsmanden

Østre Landsret traf den 22. marts 2024 afgørelse i sag BS-10730/2022-OLR vedrørende gyldigheden af det danske Finanstilsyns (»Finanstilsynet«) påbud fra januar 2022 0m rammerne for Resurs Banks kreditværdighedsvurderinger ved ydelse af lån.

Påbuddet lød på et krav om, at Resurs Bank foretog (i) en beregning af låntagers rådighedsbeløb for alle lån, (ii) en individuel vurdering af rådighedsbeløbets tilstrækkelighed, (iii) en beregning af låneudgifter på baggrund af scenarier med højeste ydelse, samt (iv) en vurdering af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebar, at Resurs Bank indhentede dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter.

Derudover indtrådte den danske Forbrugerombudsmand (»Forbrugerombudsmanden«) som del i sagen for at få tilsidesat en konkret kreditaftale som ugyldig, der var indgået mellem Resurs Bank og en forbruger.

Spørgsmålet var navnlig, hvorvidt påbuddet gik ud over rammerne i lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019’s (»den danske kreditaftalelov«) § 7 c, stk. 1, om vurdering af forbrugerens kreditværdiged set i lyset af EU-retten Finanstilsynets påbuds blev af landsretten stort set opretholdt og de fandt, at påbuddet ikke gik ud over rammerne i såvel national som EU-lovgivning. Landsretten fandt dog, at den del af påbuddet, der omhandlede Resurs Banks indhentelse af dokumenterede indtægter og faktiske oplysninger var for vidtgående, det et sådant generelt krav ville fratage Resurs Bank deres skøn over, hvornår de havde fyldestgørende oplysninger til brug for kreditværdighedsvurderingen. Desuden blev Resurs Bank frifundet for tilsidesættelse af den konkrete kreditaftale, da Forbrugerombudsmanden ikke havde løftet bevisbyrden tilstrækkeligt.

Læs dommen her: https://domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2024/3/dom-i-sag-mellem-resurs-bank-og-finanstilsynet-samt-forbrugerombudsmanden/

Bodums Douro-kop udgjorde en ophavsretlig krænkelse af Royal Copenhagens Contrast-kop

Sø- og Handelsretten afsagde den 22. marts 2024 dom i sagen BS-2578/2023-SHR, som omhandlede en tvist mellem Fiskars Finland Oy Ab (»Fiskars«) og Peter Bodum A/S (»Bodum«) vedrørende ophavsrettigheder til designet af Fiskars’ Contrast-kop. Tvisten drejede sig om, hvorvidt Bodums fremstilling, salg og markedsføring af Douro-koppen udgjorde en krænkelse af Fiskars’ ophavsretlige beskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 (»den danske ophavsretslov«) § 2 om den ophavsretlige eneret.

Fiskars, som ejer Royal Copenhagen-­brandet, og hermed ophavsrettighederne til Contrast-koppen, argumenterede for, at Bodums Douro-kop i design og udtryk efterlignede deres produkt i en grad, der oversteg grænserne for lovlig inspiration, og dermed krænkede deres ophavsret.

Bodum gjorde heroverfor gældende, at Douro-koppen var resultatet af en selvstændig kreativ proces, der involverede unikke designelementer og æstetiske valg, og at lighederne mellem de to produkter var overfladiske og uundgåelige, givet de funktionelle aspekter ved kopdesign generelt.

Retten fandt, at de samlede karakteristika ved Douro-koppen i for høj grad afspejlede det særlige udtryk, som kendetegner Contrast-koppen, herunder kombinationen og udformningen af materialer samt visse designmæssige valg, som samlet set gav koppen dens særegne udseende.

Bodum blev derfor meddelt forbud om at indstille salget i sin helhed samt tilbagekalde produktet fra markedet, ligesom de yderligere skulle betale erstatning til Fiskars.

Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-2578-2023-SHR.pdf?rev1